Om kun at købe vintage til nr. 2

Til februar venter jeg mit andet barn, og jeg glæder mig vildt meget til at møde det lille menneske, der efterhånden er ved at give sig dagligt til kende. I forbindelse med min anden graviditet har jeg gjort mig nogle overvejelser om vores eget forbrug til den lille.

Lidt fakta først: En baby vokser otte tøjstørrelser inden sin 2-års fødselsdag – fra (ca.) str. 50 til 92. Det svarer til, at forældre i gennemsnit skal købe 250-300 stykker tøj løbet af to år, lige fra strømper, bodys, bukser, sko, overtøj, undertøj osv. Der skal med andre ord produceres virkelig meget tøj, når en ny verdensborger melder sin ankomst. Og når dyrkningen af 1 kg ren bomuld fra frø til høst ifølge Verdensnaturfonden kræver over 20.000 liter vand(!), er det selvsagt rigtig meget vand, der bliver brugt på tøjproduktion.

Med vores første barn arvede vi en del tøj, fik jævnligt nyt tøj i barsels., dåbs- og fødselsgave og købte generelt ikke selv meget nyt. Derudover var vi nogle af de første, der havde et abonnement hos det dengang nylancerede Vigga (økologisk og designersyet børnetøj på abonnement), hvilket virkelig kan anbefales.

Derfor er der heldigvis ikke behov for at købe nyt anden gang. Noget andet er lysten til det. For, lige som så mange andre gætter jeg på, har jeg et behov for at købe noget ’nyt’, som ikke er blevet brugt af den store, men noget som er specielt tiltænkt til nr. 2. Og det har jeg gjort. Men af princip har jeg besluttet mig for, at det kun må være brugt, og så skal det være af høj kvalitet, så det kan sælges/gives videre.

De første køb har været en fin cardigan fra Serendipity af 100 % økologisk llama-uld samt en Engel-dragt i 100 procent uld – begge i virkelig god stand. (Tilmed til en fjerdedel af ny pris.)

IMG_5706

En anden ting er en vintage-vugge købt for en slik via dba.dk, da vi ikke havde en vugge til den første.

IMG_5714

Jeg tror ikke, jeg køber så meget andet end det. Men det føles virkelig rart at købe noget ’nyt’ brugt kvalitetstøj og inventar, uden at mine køb har forårsaget titusindliter af vand til produktionen.

Hvis nogle er blevet inspireret af at gøre det samme, kan jeg anbefale Littlereshop (ovenstående er ikke købt der) på Instagram: En webshop med håndplukket, vintage-baby- og børnetøj af unikke, håndlavede og mere eksklusive mærker. Ideelt sted at shoppe julegaver!
Derudover kender jeg også til Minijourney.dk , som jeg dog ikke selv har brugt, men som også er for lidt større børn.

Kender I andre webshops, som ovenstående, der er værd at holde øje med?

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s