Om at skifte storbyen ud med provinsen. På godt og ondt

Den 15. marts var det præcis et år siden, at vi skiftede ejerlejligheden på Frederiksberg ud med en villavej i Nyborg, og jeg synes, at tiden er fløjet afsted. Jeg føler mig stadig ’ny’ her i vores nye by og jeg føler mig langt fra som fynbo. Men når jeg låser mig ind af den hvide hoveddør i vores hus, føler jeg mig hjemme som aldrig før.

Når jeg sammenligner vores hverdag i dag med et år siden er den væsentlig anderledes end den var på Frederiksberg. Den er roligere, nemmere og nok også mere leverpostejsfarvet, end den var på Frederiksberg. Da vi fik vores første barn var vi faktisk usikre på, om vi skulle flytte fra København. Selvom ingen af os er født og opvokset i København, var vi glade for byen og alle dens muligheder, en del af vores vennekreds bor i byen, ligesom at de fleste jobs i journalist- og kommunikationsbranchen, som vi begge er en del af, findes i København.

”Savner I København?” er et spørgsmål, vi har fået stillet utallige gange, siden vi er flyttet. Og også et spørgsmål, som ikke har et enkelt svar.

Jeg savner muligheden for at tage i Dagmar en onsdag aften. Eller at tage på Louisiana en lørdag eftermiddag. Eller at cykle til Vesterbro og indtage aftensmaden på én af de mange lækre restauranter, som hele tiden popper op.

Men én ting er muligheden. En anden er praktikken i at gøre det, efter vi har fået børn. Muligheden er der, men så skal det koordineres i forvejen med pasning. Og på den måde forsvinder det impulsive i det.

Jeg er vild med København og synes det er én af verdens bedste byer. Både på mad-, design- og kulturfronten. Jeg er glad for at have boet der i mine 20’ere, hvor min kæreste og jeg var ivrige brugere af byen og benyttede os af de mange tilbud, en storby byder på. Men jeg savner ikke at bo der. Havde vi haft nær familie i byen, havde det været anderledes. Men vi fandt ud af, at der var for langt hjem til bedsteforældre, når de bor henholdsvis på Fyn og i Jylland. Og efter at have fået børn var det pludselig en faktor, der var langt vigtigere end kulturtilbud, lækre restauranter og antallet af jobannoncer indenfor vores branche.

Før jeg fik børn, forstod jeg ikke par, der talte om glæden ved en have, og jeg tænkte, at jeg ikke blev ’en af dem’. Men det gjorde jeg som bekendt.

I dag har vi nemmere ved at få hverdagen til at hænge sammen, når der er sygdom eller aftaler, der skal overholdes, og vores børn ser deres bedsteforældre langt oftere. Vi har få minutter til strand og skov, og vi har mere plads. Og så er København ‘kun’ lidt over en time væk med lyntog.

Når jeg besøger København, elsker jeg at være tilbage i byen. Jeg følger stadig med i hvilke restauranter og butikker, der åbner, hvilke udstillinger, der er værd at se og jeg bruger stadig byen. Ikke så tit, men det sker. Men når toget rammer Nyborg, er jeg glad for at være tilbage.

stand2

IMG_2824 (3)

IMG_5537

IMG_6051

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s