Om at gøre en kæmpe forskel gennem dit næste tøjkøb

I denne uge er der #fashionrevolutionweek – et initiativ, der startede i kølvandet på Rana Plaza-fabrikken i Bangladesh, der kollapsede for fem år siden, og som dræbte 1.134 tøjarbejdere og sårede mere end 2.500. Dørene var angiveligt låst i arbejdstiden. Tekstilarbejderne arbejdede under kummerlige forhold til en mindsteløn på omkring 445 kroner om måneden for diverse, verdensberømte highstreet-mærker, og det enorme dødstal forårsagede én af de største industrielle katastrofer i nyere tid.

Katastrofen har medvirket til, at der er kommet bedre kontrol og bedre arbejdsvilkår i tøjbranchen, men der er stadig et langt stykke vej endnu. Det sætter Fashion Revolution Week fokus på, som opfordrer alle til at spørge #whomademyclothes – hvem har lavet tøjet og under hvilke forhold.

The good guys and the bad guys

For bare et år tilbage var mine tøjkøb ikke noget, jeg tænkte videre over. Jeg har længe været optaget af, hvor maden kommer fra, men underligt nok ikke mit tøj. Jeg har aldrig været den store tøjshopper, men når jeg endelig købte tøj, var det først og fremmest udseende og prisen (det skule helst ikke være alt for dyrt) det handlede om. I dag er jeg langt mere bevidst, og det skyldes blandt andet @bedremode, som jeg har lært at kende gennem Sustain Daily, og som har et indgående kendskab til netop det emne, som hun blogger om. I dag køber jeg færre stykker tøj – men det tøj, jeg køber, er nøje udvalgt og jeg sætter langt mere pris på det. Ofte fordi jeg betaler langt mere for det, så det hænger uløseligt sammen.

Jeg er ret sikker på, at man kan gå efter følgende udgangspunkt: Meget billigt tøj er billigt af én grund: Fordi nogle betaler prisen i den anden ende. Arbejderne og/eller miljøet.

Til gengæld findes der også highstreet-mærker, som scorer virkelig lavt på gennemsigtigheds-indexet, som blev offentliggjort i går: Urban Outfitters, Ralph Lauren, Abercrombie og Fitch, Chanel, Armani og Dior for at nævne nogle. Det vil sige, at disse tøjmærker er meget lidt åbne om politikker, processer og arbejdsforhold.

Derimod ligger bl.a. H&M, Adidas og Reebook i toppen, når det kommer til gennemsigtighed. Se hele listen her:

Det er værd at nævne, at danske Jack and Jones (Bestseller) i øvrigt scorer meget lavt på listen og næsten ingen gennemsigtighed har. Hvorfor kan man kun gisne om.

Alle har råd til bæredygtigt tøj

To emner, der ofte dukker op, i denne debat, er:

  • Devicen om, at man ved sit fravalg af billigt tøj, blot ender med at gøre arbejderne arbejdsløse, hvis man ikke køber tøjet. Og derved skaber endnu større elendighed. Ligesom ved alt andet er det forbrugerne, der har magten. Hvis vi lægger pengene ved firmaer, der både tager ansvar for miljø og tøj, så skabes der flere arbejdspladser der, og man er med til at ændre på vilkårne for desperate arbejdere.
  • Det andet er troen på, at det kun er middelklassen og bedre stillede, der har råd til bæredygtigt tøj. Den køber jeg ikke. Danskerne køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året, så medmindre der er tale om virkelige dårligt stillede familier, er min påstand, at vi alle kan skære ned på tøjforbruget og derved bruge lidt flere penge på bedre kvalitet. Købe mindre og bedre (og secondhand.) Ligesom ved alt andet i øvrigt.

Mit personlige sidste køb er hos mit yndlingsmærke Aiayu. En trøje, som koster 3-4 gange så meget, som jeg ville have givet for et år siden. Men en trøje, som jeg værdsætter mindst lige så mange gange på grund af kvaliteten og ikke mindst virksomhedens tilgang til bæredygtighed og kvalitetskrav. Jeg behøver ikke spørge #whomademyclothes, for det står der, når jeg har købt dem. Den er håndlavet i Bolivia af llamauld fra nærområdet af kvinder, der får en ordentlig løn. Og så synes jeg den er gudesmuk, og jeg vil kunne være den i mange år fremover.

IMG_7003

Jeg håber, I vil være med til at sætte fokus på bedre arbejdsvilkår og mere åbenhed ved at læse mere hos Fashion Revolution og ved at stille krav til jeres fremtidige tøjkøb. (Og ikke mindst huske, at det allerbedste for miljøet, er at købe second-hand tøj.)

Er du på bar bund i forhold til brands, der gør en forskel, har Grøn Forskel har lavet en god guide til 17 bæredygtige brands, du skal kende.

Lidt fakta om tøj og danskernes tøjforbrug

Der går 1400 liter vand til produktion af 1 t-shirt. Det svarer til 10 fyldte badekar. Kilde: Miljøministeriet

Modeindustrien er verdens næstmest forurenende – kun overgået af olie- og gasindustrien. Kilde: Politiken

 

Vi danskere køber 16 kilo tøj om året i gennemsnit. Kilde: Politiken

Anna Lappe

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s