Fem virksomheder, som gør en forskel i din dagligdag, og som du bør støtte – med penge, du alligevel skal have op af lommen

Jeg har skrevet et bud på fem virksomheder, som du kan overveje at bruge i din hverdag det kommende år, og hvor du næsten uden at røre en finger, kan gøre en stor forskel med dit forbrug. Med penge, som du alligevel skal bruge til faste udgifter vel at mærke.

Vi kender det nok alle. Når hverdagen først ruller derud af, er det ikke altid, der er overskud til at redde planeten en kold onsdag kl 17 i supermarkedet, når aftensmaden skal handles ind. Det gode er heldigvis, at det vrimler med initiativer og virksomheder, som udover at tjene penge, gerne vil gøre en forskel for miljøet OG gøre det nemt for sig som forbruger.

Jeg har samlet fem af slagsen herunder, som alle tilbyder en service, som langt de fleste af os, bruger i hverdagen: Mad, telefonabonnement, pension, elektronik osv. Lad os se på dem:

Grøn mad: Jeg har flaget for dem før, og gør det gerne igen. Simple Feast laver velsmagende og varierede kødfrie måltidskasser (man kan vælge mellem vegetar og vegansk) og du slipper for at skulle handle ind og lave mad tre dage om ugen. Og det vigtiste: Det smager sindssygt godt, og så er det sundt. Vi får vegetarkassen herhjemme hver anden uge, og det er et hit. Der er mange andre vegetar-måltidskasser fra andre udbydere også, som sikkert også er rigtig gode. Det vigtigste er, at du får velsmagende mad samtidig med, at du skærer ned på kødet. Og det er efterhånden ikke en nyhed for andre end de fakta-resistente typer, at det er et must at skære væsentligt ned for vores kødforbrug, hvis udviklingen skal gå den rigtige vej.

Bæredygtig pension: Hvis der er noget, der virkelig batter i det store billede, er det at investere din pension i virksomheder, som både er økonomisk og miljømæssige sunde. Det gør danske Matter. Lad dine penge arbejde for dig, mens du sover og vær med til at skabe grøn omstilling for dine penge. Jeg har endnu ikke flyttet min pension, men den er på min to-do i 2019!

Grønt telefonselskab, hvor alt overskud går til velgørenhed: Den her er nem. Vi alle sammen har et telefonabonnement. Så hvorfor ikke give pengene til et sted, hvor alt overskuddet går til velgørenhed? Det gør de hos GreenSpeak, og jeg er vild med det. Jeg har været kunde et stykke tid, og jeg elsker, at man hver måned kan bestemme, hvilken organisation, der skal have overskuddet. Det er hurtigt og nemt at skifte selskab (de gør alt arbejdet) – og så koster de konkurrencedygtige. (Og endnu bedre: Hvis du arbejder i en virksomhed eller lignende med betalt telefon, så få arbejdspladsen overtalt til at skifte til GreenSpeak)

Køb dit elektronik brugt: Skal du have nyt telefon, computer eller lignende i det nye år, så brug Refurb. De sælger secondhand IT-udstyr, som både er billigt og i virkelig god stand. Og det allerbedste er, at du får to års garanti, ligesom hvis du købte det fra helt nyt. Elektronik er noget af det mest ressourcekrævende at producere, så her gør det også en kæmpe forskel at støtte virksomheder som Refurb. Op til jul købte vi en ny fælles Ipad, jeg en Iphone, da min skærm var i stykker, og min mand en ny arbejdscomputer – alle gennem Refurb, og alle er så gode som nye og virker upåklageligt.

Goodwings: Denne hører ikke under fast udgifter, men er dog et nobelt alternativt til noget, mange af os også bruger penge på, nemlig ferie/rejser.. Goodwings er en rejseportal i stil med Momondo, Trivago og lignende. Den store forskel er, at når du booker et hotelophold eller flyrejse gennem Goodwings, går en procentdel af af beløbet til velgørenhed. Så mens de på Momondo og lignende portaler poster millioner af kroner på reklameannoncer og markedsføring, sender Goodwings pengene til de mange NGO’er, som de samarbejder med – og dermed går pengene til gode projekter – uden du som kunde betaler ekstra. Der er flere end 365.000 hoteller på portalen, og priserne er konkurrencedygtige med de andre portaler. Jeg har ikke selv brugt Goodwings endnu, men har fulgt med fra start, og interviewet (den meget sympatiske) grundlægger af Goodwings i mit tidligere job, og jeg er vild med forretningsmodellen.

Er der andre, jeg bør kende?

(Intet af ovenstående er sponsoreret.)

2 thoughts on “Fem virksomheder, som gør en forskel i din dagligdag, og som du bør støtte – med penge, du alligevel skal have op af lommen

  1. Skønt indlæg! Jeg er svært forfalden til både Matter, GreenSpeak og Refurb, men havde faktisk ikke hørt om den sidste 🙂 kender du BlueCity? De sælger, ligesom ReFurb, brugt elektronik. Roskilde Festival donerer også flere millioner til velgørenhed hvert år, så på den måde kan festival og bæredygtighed gå hånd i hånd. Ikke, at jeg er den store festivalgænger, men det er fint. Og så er der jo Merkur på bankfronten. Rejseselskabet Yaneeda har, så vidt jeg husker, en ret fin bæredygtig vision, men om de donerer, kan jeg ikke lige huske på stående fod. Min grødede hjerne kan ikke lige name-droppe flere lige nu, men det er i al fald dejligt, at flere indtænker donationer og bæredygtige investeringer i deres forretningsmodeller 🙂 tak for skøn læsning!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s