Lad os gøre 2019 til forbrugeraktivismens år


Efter et 2018, der bød på gentagende deprimerende klimaudmeldinger, er der brug for et nyt år med mere handling og mindre snak. Her kommer et kærligt, nødvendigt og presserende slag for den gode gammeldags forbrugeraktivisme. 

Jeg støder ofte på den. Den der ”hvad nytter det.”

Hvad nytter det at minimere kødindtaget, når Indien og Kina hver skal brødføde et land på over 1,3 mia. mennesker? Hvad nytter det at droppe flyet, når medierne til sommer valfarter til Kastrup Lufthavn for at interviewe en glad direktør, der kan berette om ’den største rejsedag nogensinde’? Og hvad nytter det at fokusere på at minimere garderopen, hvis store tøjkoncerner legitimt kan brænde deres billigt producerede overskudstøj af?

Senest var i forbindelse med en artikel, jeg havde skrevet på Heatbeats om behovet for at skære ned på forbruget til nye verdensborgere, hvor en bruger kommenterede, at ”så længe Kina ikke ændrer sig, er det nyttelyst. Danmark er på størrelse med et villakvarter og har ingen reel betydning.”

Jeg kan ikke finde ud af, om den slags udmeldinger er en dårlig undskyldning for ikke at ville tage mere ansvar, eller om det er en reel konstatering af, at individets valg ikke batter i det store hele.

Rent statistisk har han jo ret. Danmarks 5,7 millioner indbyggere batter intet i det store billede. Sagen er bare den, at man ikke kan stille det så simpelt op. Sammenligner man eksempelvis en gennemsnitlig dansker og kinesers CO2-aftryk, er danskerens CO2-aftryk væsentligt højere.

Den årlige Earth Overshoot Day, der markerer, hvilken dag jorden har brugt de ressourcer, som planeten har til rådighed på et helt år, var sidste år 1. august – en dag, der i øvrigt aldrig før er faldet så tidligt. Hvis Danmarks befolkning udgjorde hele verden – og heldigvis for vores klode er det ikke tilfældet – vil dagen allerede falde 28. marts. Fordi vi som et velstående lang har et stort forbrug. I tilfældet med Kina vil dagen falde 15. juni.

Man skal som bekendt ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et forurenende glashus. Derfor giver det ikke mening altid at slå kineserne og inderne i hovedet, når vi taler om klimaaftryk og nødvendigheden i at sadle om.

For et års tid siden interviewede jeg dokumentarist og klimadebattør Phie Ambo, der talte om begrebet handlingslammelse og om, hvorfor vi som privatpersoner ikke gør mere, når vi ved, hvor slemt det står til.

”Jeg tror, at det der lammer folk er, at de ikke tror, de kan gøre en forskel. Og det er jo en tragedie, at mennesker ikke tror, de kan gøre en forskel. Et samfund er jo bygget op af mennesker, så selvfølgelig kan vi gøre en forskel,” sagde hun bl.a. i interviewet. Og jeg tror, hun har fat i den lange ende.

For selvfølgelig kan vi gøre en forskel. Så lad os komme endnu mere i gang. Hvorfor? Fordi det står slemt til. Førende klimaforskere har flere gange været ude at sige, at hvis vi skal hamle op med klimaforandringerne, skal de store gennembrud være sikret inden 2030, ellers når vi the tipping point, som 301 klimaforskere i et samlet opråb sidste år advarede imod. Det er om 4.000 dage. Det er altså ikke nok kun at vente på, at politikerne og teknologien kommer på banen. Vi skal alle sammen på banen.

En nærlæsning af den aktuelle Global Risk Report fra World Economic Forum, som netop er blevet diskuteret blandt verdenseliten i Schweiz, beskriver desværre, at de globale problemer, herunder klimaforandringerne, har nået et omfang, der kræver, at det ikke kun er forskning i nye teknologier, der er behov for, men i nye måder at få hele samfund til at ændre adfærd på. Og at det skal gå stærkt.

Den dårlige nyhed er, at deadlinen puster os i nakken. Den gode nyhed er, at vi selv kan bestemme, hvor vi vil lægge vores penge. Måske hos et firma, der laver kødfrie måltidskasser, eller hos en pensionskasse, der kun investerer dine penge i grøn energi, sundhed og ny teknologi. Eller hos et telefonselskab, der donerer alt overskuddet til velgørenhed, hvad ved jeg – mulighederne er mange.

”Small acts, when multiplied by millions can transform the world,” sagde den amerikanske aktivist Howard Zinn, og uden at det skal lyde for højtravende, er det den holdning, der er brug for her i 2019.


Dine enkelte valg nytter i den grad.

2 thoughts on “Lad os gøre 2019 til forbrugeraktivismens år

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s