Når YouTube kan bruges til noget vigtigt: Musikopdragelse

”Mor, jeg vil gerne høre den med sort marcipan”, sagde den 4-årige her til aften, da han efterspurgte en ny sang på YouTube.

Titlen var ikke 100 procent i skabet, men jeg vidste, hvad han mente. Han ville høre Sort Tulipan med Folkeklubben. Et band, vi hører meget herhjemme for tiden efter at Martin og jeg var til en udsolgt, (formidabel) koncert med dem for nogle weekender siden.

Anton er vild med Folkeklubben. Han kender sange som Ikke Endnu En Vinter, Fedterøv, Torben Ulrich og altså nu Sort Tulipan/(førnævnte Sort Marcipan), og jeg bliver så glad over at se, hvor musikalsk han er allerede. Hvor god smag han har. Og hvor tidligt fascinationen for musik begynder.

Det har egentlig ikke været et bevidst valg, at han skulle høre det band, men det er kommet ret naturligt i og med at det er musik, hans forældre godt kan lide og hører meget, og som han nu har suget til sig. For nogle måneder siden var det Queen, efter at vi havde set den fremragende Bohemian Rhapsody, og derefter hørte bandet på fuld repeat i månedsvis. Nu er han på fornavn med ’Freddy’, som han imiterer i sofaen, og han efterspørger Queen-sange i bilen, når vi er ude at køre.

Og selvom det absolut ikke startede som et bevidst valg dét med musikopdragelsen, slog det mig i dag, at det jo allerede er nu det begynder: Dannelsen. At præsentere ham for god musik. Gode sangtekster.

Så er det underordnet, at han ikke forstår teksten og konteksterne endnu. Men bare det at han bliver præsenteret for god musik i en alder af 4 år er et skridt på vejen. Det er aldrig for tidligt.

Og at teksten til Sort Tulipan så ovenikøbet er en device efter hans mors hjerte, det er jo bare prikken over i’et.

Jeg vil dø som en sort tulipan

Og springe ud fra den smukkeste altan.

I en film og i en rolle jeg kan være

Lev dit smukke liv eller lad være

Hermed en opfordring til at bruge YouTube til noget konstruktivt: Musikopdragelse.

Læs også: Klimabarometeret Uge 14

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s