Klimabarometeret: Uge 16

Hver uge måler jeg trykket på ugens grønne, vigtige, opsigtsvækkende, delbare nyheder og samler det ét sted.

Klimabarometeret er en blanding af personlige betragtninger, nyheder, citater og opslag, som jeg er stødt på den forgangne uge i diverse medier og platforme. Fra næste uge kommer det også som nyhedsbrev.

Jeg læser med hos:

USA Today der skriver, at verdens største hotelkæde Mariott fra fra i sommer 2019 vil fjerne samtlige plasticsugerør fra deres 6500 hoteller verden over. Det svarer til 1 mia. plasticsugerør om året.

DR Nyheder, der beretter om, at illegal indvandring og klima er de to vigtigste emner, når danskerne skal stemme til EU-parlamentsvalget d. 26. maj. Det viser en ny måling lavet for DR Nyheder af Epinion.

16-årige Greta Thunberg har haft en travl uge. Udover at hun forleden mødtes med selveste paven, er hun netop kommet på Times Magazine’s legendariske liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Kæmpe respekt.

Jyllands Postens interview med 20-årige Marit Beck, der kalder sig selv klimarealist. Hun har gjort det til en del af sin livsstil at leve så CO2-neutralt som overhovedet muligt. Det betyder bl.a., at hun kun går i genbrugstøj, gerne spiser overskudsmad og aldrig mere vil flyve på ferie. Men hun føler sig ikke “hellig“. (betalingsmur)

Samme avis har en virkelig fin digital fortælling ‘Tag med på klimarejsen. For 15 år siden rejste to journalister og en fotograf verden rundt og besøgte mennesker på steder, der allerede dengang var påvirket af klimaforandringerne. Nu gør de det igen 15 år efter for at se, hvordan det står til. Den er virkelig godt lavet.

Adidas vil være mere bæredygtige: Sportsbrandet har et mål om kun at bruge genanvendt plastic fra 2024 i deres produkter. I 2019 vil deres ‘apperal line’ i deres forårs- og sommerkollektion desuden bestå af 41 procent genanvendt polyester.

Så er tvivlen væk: Klimaforandringer skabte den globale hedebølge sidste sommer. Og snart kan vi forvente dem næsten hvert år. (betalingsmur)

Ugens opslag

Kommer fra vores udenrigsminister Anders Samuelsens og hans kommentar til George Monbiet.
George Monbiet er journalist, forfatter, klimaaktivist og ugentlig skribent ved The Guardian, og han minder os i denne video om, hvilken indsats, det kræver af os forbrugere, hvis klimakrisen ikke skal eskalere. Det har udenrigsministeren ikke meget tilovers for.

Udenrigsministeren vil bare gerne have mere vækst.

Ugens video

Zetland har lavet en virkelig vigtig video i anledning af det kommende folketingsvalg. Det handler om, hvorfor det ikke giver mening at dele partierne op i blå og rød blok i en tid, hvor gamle alliancer er i opbrud. Videoen, som tager tre minutter, kan ikke tilføjes direkte herunder, men du kan se den ved at trykke på dette link: (Og det er din tid værd) https://www.facebook.com/zetlanddk/videos/421220341988655/

Ugens optur

Hvis du skal læse én artikel denne uge, så lad det være denne – også fra Zetland. Den er så vigtig – og opmuntrende. Jo, lille Danmarks klimaindsats nytter noget. Faktisk kan den gøre en verden til forskel. Klimadebattøren Asger Narud er dykket ned i spørgsmålet om, hvorvidt små lande og enkeltpersoner kan gøre en forskel i klimakampen. Og han kommer med et ret opmuntrende svar.
For et par måneder siden skrev jeg i øvrigt noget lignende – nemlig hvorfor vi skal gøre 2019 til forbrugeraktivismens år – det er der mange gode grunde til.

Ugens nedtur

Vi ved det godt: Verdens have er fyldt med plastic, og det er et af vor tids største miljøproblemer. Alligevel kommer det altid bag på mig, HVOR meget plastic det egentlig drejer sig om, når jeg ser konkrete billeder af det. Senest i denne uge, da jeg læste TV2-featuren ‘Tantholdt i Mumbai’ og så de forfærdende billeder fra Mumbais slum: Når regnen kommer løber dette ud i havet

Ugens post

Den er vist ikke fra denne uge, men I får den alligevel. Vise ord fra redaktionen fra The New York Times om vigtigheden i at kaste lys over vor tids største udfordring: Klimaforandringerne.

Ugens moment

Da vi i går indtog årets første aftensmåltid ude på vores terrasse i fuld forårssol, og jeg havde det præcis sådan her:

Summer Watching GIF - Find & Share on GIPHY

Tak for din tid. Det er så fedt, at du gider læse med. (Og anbefal det endelig til andre, der måske kan have gavn af et grønt, overskueligt og ugentligt nyhedsoverblik.

Fra næste uge sender jeg også Klimabarometeret som nyhedsbrev. Tilmeld med et enkelt klik herunder:

Processing…
Success! You're on the list.

Husk, at du også kan følge med ovre på Instagram

View this post on Instagram

I dag faldt jeg over ordet klimarealist i et interview, hvor en ung kvinde erklærede sig som klimarealist. Jeg kan godt lide ordet. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Jeg har selv haft nogle overvejeler om, hvordan jeg egentlig ser mig selv. ’Klimaaktivist’ har jeg svært ved at se mig selv som, fordi jeg får associationer til sådan en Greenpeace-type, der står med store bannere foran en regeringsbygning, når jeg hører ordet klimaaktivist. Ikke at der er noget i vejen med det, jeg ser mig bare ikke selv som en klimaaktivist, da jeg ikke er fysisk udøvende som sådan. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Så har jeg overvejet ordet klimaoptimist, men selvom jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg er klimaoptimist, så er jeg det ikke, når jeg dagligt læser om statistikker og nyheder om klimaets kurs pt. Jeg er vild med, når folk erklærer sig som klimaoptimister, det er der brug for, og jeg ville ønske, at jeg selv var en af dem. Klimapessimist er der ingen, der gider at være – heller ikke jeg, det mærkat kan jeg ikke bruge til noget. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Jeg har tidligere skrevet, at jeg var miljøentusiast, men det er sådan lidt irriterende, ’Hej, jeg hedder Ditte, jeg er entusiastisk omkring miljøet’. Nej, vel? ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ’Klimarealist’ derimod, det kan jeg godt lide. At man er realistisk omkring klimaudfordringerne. At man helt bevidst vælger at tage nogle nødvendige til- og fravalg i sin hverdag, også selvom det ville være meget nemmere at lukke øjnene og fortsætte som hidtil. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Klimarealist. Det er dét, jeg er. . . . . . #klimamål #dkgreen #dksustain #greenliving #klima #verdensmål #sustainability #grønomstilling #klimasmart #ecoblogger #sustainableliving #bæredygtigevaner #ecolifestyle #sustainableinfluencers #bæredygtiglivsstil #hverdagsaktivist #klimabevægelse #klimakamp #grøntvalg

A post shared by Ditte (@onegreenjournal) on

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s