Hvorfor verden har brug for flere Pippier end prinsesser

Da jeg sad og iagttog min datter på stranden idag, slog det mig, hvor meget jeg håber, at hun bliver en Pippi frem for en prinsesse.

Hvis der er noget, der kan undre mig, så er det, når forældre omtaler deres døtre som prinsesser. Prinsesser er passive kvinder, der ikke skal udrette noget, får det meste forærende, skal se pæne ud og opføre sig præsentabelt. Der bliver ikke forventet noget af prinsesser. (Og jo, jeg synes Mary gør det fremragende, men det er ikke pointen)

Pippi, derimod, hun er et forbillede. En pige med ben i næsen, selvværd og en tro på egne evner. ’Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikkert god til” er hendes mantra. Et mantra jeg selv siger til mig selv ugentligt, når jeg skal pitche en ide, jeg ikke ved så meget om, eller et nyt format, jeg ikke er så kendt i. Og det er ved Gud langt fra altid, jeg tror på det, men jeg siger det mig selv. Og kaster mig ud i det. Og samme tilgang vil jeg gøre alt for, at Olivia får med.

På hendes bogreol ligger bogen ’Godnathistorier For Rebelske Piger’, som hun fik i dåbsgave. Den handler om 100 exceptionelle kvinder, som har drømt stort og bidraget til at gøre verden til et bedre sted. Med miniportrætter i børnehøjder af Astrid Lindgren, Michelle Obama, Malala og mange andre, og jeg glæder mig sådan til at læse den med hende, når hun er gammel nok.

I en tid, hvor rekordmange unge mennesker lever med dårligt selvværd, angst og depressioner er det så vigtigt, at vi får puttet noget selvværd ind i vores børn så tidligt som muligt, og det tror jeg ikke, vi – i pigernes tilfælde – gør ved at kalde dem prinsesser og rose dem for deres søde, pæne, nuttede udseende.

(Tip: I går hørte den fremragende, tankevækkende og dybt interessante podcast ’Far, der er noget vi skal tale om med Thomas Skov, hvor han interviewer en række fædre om at være far. Heriblandt filosof og erhvervsmand Morten Albæk, hvis bog jeg pt læser. Det er et virkelig godt afsnit om opdragelse, selvværd og om, hvorfor vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved at rose alt hvad de gør til skyerne. Det er meget lytværdigt – hør det her. )

Tilmeld dig mit nyhedsbrev Klimabarometeret og få ugens vigtigste, grønne nyheder i indbakken hver torsdag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s