Mit grønne vendepunkt: Cathrine W. Wichmand (Rockpaperdresses)

Den anden gæst I skal møde er blogger, influent og selvstændig powerkvinde Cathrine W. Wichmand fra bloggen Rockpaperdresses. Cathrine er én af mine yndlingsbloggere, fordi hun forener æstetik og livsglæde med vigtige dagsordener, og derfor nyder jeg altid at læse med hos Cathrine, som dagligt når ud til imponerende 60.000 følgere (!). For et par år siden læste jeg med, da hun ærligt og sårbart berettede om sin mand og sit eget hårde forløb med fertilitetsbehandling – et emne, hun valgte at åbne op for for netop at sætte fokus på de mange par, som hver dag kæmper med at blive gravide. Det seneste år er hun begyndt at sætte stor fokus på bæredygtighed – bl.a. med hendes inkluderende og smittende #miljømandag, hvor hun opfordrer alle til at dele deres bedste bæredygtige tips. Her fortæller Cathrine om dilemmaet i at være kommerciel blogger og samtidig bruge sin stemme (og penge) til at skabe bæredygtige forandringer.

Foto: Julie Bjarnhoff

Kan du huske dit grønne vendepunkt?

Jeg har i årevis gjort det gængse; spist primært vegetarisk, sorteret mit skrald, købt sparepærer. Så jeg har længe bildt mig selv ind, at jeg var meget godt med. Men jeg oplever i denne tid, at jeg er på vej ud af en tåge. En forbrugståge, hvor jeg virkelig kigger dybt i, hvem jeg er, hvad mine mønstre er, hvordan jeg handler så meget pr. automatik, og hvordan mit arbejde som influent er skruet sammen. Og min store motivator er min dreng. Ét var at opleve, at vi, to unge, sunde mennesker, skulle i fertilitetsbehandling trods topform. Hvad er det vores verden er fyldt med, siden vi ikke kan få børn af os selv? Det næste var at få vores dreng i armene, hvor den vildeste beskyttertrang væltede frem i os. I mig. Hvad er det for en verden, han skal vokse op i? Hvad kan jeg gøre for at beskytte ham?

Er der en bæredygtig sag eller dilemma, du er særligt optaget af?

Det er et godt spørgsmål, for hvor ville det være rart med et fokus. At have ét område, som man kan forbedre sig på. Lige nu lærer jeg lidt om alt og bliver i virkeligheden ret overvældet og til tider modløs. Men jeg har indset hvor vigtigt det er, at vi også tænker vores økonomi grøn. Ét af mine største skridt har været beslutningen om, at min pension skal bestå af bæredygtige investeringer og ikke i kul, våben, etc., som stadig findes i mange pensionskasser. Og jeg drømmer også om at skifte min bank ud, når vi skal omlægge lån næste gang. F.eks. til Merkur, som jeg forstår har én af de grønneste profiler i bankverdenen. Men det er ikke nemt og ikke særligt gennemsigtigt for forbrugere som mig. 

Og så er jeg på en rejse, hvor jeg arbejder virkelig meget med mit indre følelsesværk. For jeg har i årevis skabt en karriere på at være smart, være med først og se godt ud samtidigt – det har været min identitet som modeblogger. Jeg er arbejdsskadet, fordi æstetik er så vigtig en del af mit arbejde, og det kan meget let betyde et højt forbrug. Så jeg arbejder på at adskille min følelse af værd i det jeg laver fra forbrug. Det er virkelig ikke nemt at danne nye vaner og tankemønstre.

Har du nogen grønne inspirationsforbilleder, der gør, at du får lyst til at leve mere klimabevidst?

Jeg synes, der er vidunderligt mange dygtige formidlere, dig selv inklusive, Ditte. Men jeg tænker ofte på måden, jeg egentlig er opvokset. Vi havde ikke specielt meget. Når min mor købte en skinke, så kunne den vare en hel uge og til sidst ende som biksemad til spejlæg. Mit tøj var arvet fra min søster og min mors tøj fra vores nabo Susanne. Mit atlas i skolen var sidst opdateret før jerntæppet faldt, og jeg var aldrig med på de store trends. Jeg husker det meget præget af skam ikke at være ligesom de andre. At der ikke var så smart hjemme hos os. Og måske jeg har brugt en del af mit voksenliv på at kompensere for det. Min mor indrettede vores (forbrugs-)liv af nød, men i virkeligheden var hun forud for tiden, dengang i 90’erne. 

Hvilke grønne politiske forbilleder herhjemme eller i udlandet, ser du særligt op til? 

Der er ingen tvivl om, at jeg synes en ung kvinde som Greta Thunberg er inspirerende. Hun har personliggjort hele modstanden mod gamle vaner og mønstre, og det er ekstremt stort åg at bære på sine skuldre. Jeg håber, hun har nogle gode mennesker omkring sig til at passe på hende, for verdenen behandler hende ikke som det barn, hun er. Men der er også profiler som Al Gore og Bernie Sanders, som prøver at ændre noget i én af verdens største økonomier. Og det er ikke let –   man kan hurtigt blive til grin og blive kaldt skør. Herhjemme har jeg sagt til Signe Wenneberg, at jeg stemmer på hende, hvis hun stiller op igen.

Læs også: Ny serie: Mit grønne vendepunkt

På hvilket punkt har du ændret dig mest i forhold til at leve mere bæredygtigt?

Den største forandring har været vores rejsevaner. Som så mange andre privilegerede, færdiguddannede, unge mennesker i job, uden børn eller andre forpligtelser, så har vi haft et stort råderum, og det største privilegium for os har været at rejse jorden rundt uden at tænke på regningen. Vi har nu et udgangspunkt der hedder at undgå fly. Jeg tror ikke på forbud, men kan vi undgå fly, så gør vi det. Det betyder at vi på 1,5 år har fløjet én gang. Det har været en kæmpe forandring fra vores tidligere 4-5 flyveture om året. 

Vi har nære venner i USA, og dem vil vi gerne besøge en dag. Vi er også inviteret til bryllup i udlandet, der kræver fly. Men så er det dem, vi har for øje. Ikke alle impulsrejserne, som vi førhen har været gode til, når vi har kedet os eller haft brug for kærestetid. Hvis vi kan holde det på et niveau af 0-1 fly om året, så har vi virkelig skabt en forandring i vores liv og for kloden.

Læs ogå: Hvorfor jeg er blevet den irriterende type, der bliver ved med at råbe ‘klima’

Hvad tænker du om fremtiden ift. den klimasituation, vi står i nu?

Jeg synes, der er så mange vidunderlige tanker og kræfter på spil. Som er kommet frem på så kort tid. Diskursen er vendt på en tallerken på nærmest bare et år. Det giver mig håb og tro på forandring. Men vi skal også alle turde tage de store ubekvemme beslutninger og forandringer; skære hvor det gør ondt. Fly. Forbrug. Vores madvaner. Det er ikke nok at affaldssortere. Og så er det også vigtigt, at vi ikke erstatter ét forbrug med et nyt.

Det vælter op med nye bæredygtige produkter og er man den mindste smule gadgettype som mig, så er man hurtigt til fals for en ny drikkedunk eller madkasse  –  selv om det mest bæredygtige er at bruge det vi har. Og så ligger der lige nu et virkelig stort pres og ansvar på os forbrugere, og det er svært at vide, hvad der er op og ned og rigtigt og forkert. Politikerne skal gå forrest og skabe rammerne for os. Men med så grønt et valg vi har haft i 2019, så tror jeg på forandringerne kommer.

Følg Cathrine på Instagram og på hendes blog RockPaperDresses.

Læs også: Mit grønne vendepunkt: Jane Piper Ibsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s