Mit grønne vendepunkt: Susan Mogensen (Susliving)

Susan Mogensen er en blogger med faglig tyngde – dem elsker jeg at følge. Jeg er først for nylig begyndt at følge med hos hende, men jeg er vild med hendes kloge blogindlæg om klima og bæredygtighed kombineret med hendes fine, inspirerende univers på Instagram fra hendes virkelig smukke hjem. Susan læser kandidat i naturressource- og miljøøkonomi, er gift og mor til to små piger. Her fortæller Susan om hendes grønne vendepunkt.

Kan du huske dit grønne vendepunkt?

Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for noget konkret i mine unge år og anede ikke hvad jeg skulle uddanne mig til. Midt i gymnasiet gik det op for mig i faget naturgeografi, at jeg syntes pesticider i landbruget og drivhuseffekt var interessant, og så fulgte jeg den vej. Så tror jeg egentlig min bevidsthed er rykket hele vejen igennem min nye tilegnelse af viden, da jeg jo så valgte at studere naturressourcer og miljøøkonomi på universitetet.

Da jeg havde fået børn ramte min viden mig lige pludselig på en ny måde, som jeg nok vil kalde et vendepunkt. Jeg blev pludselig i tvivl om jeg har født mine børn ind i en verden jeg ikke kan være bekendt.

Jeg blev bange for, at de skulle opleve naturkatastrofer i en helt anden grad, end vi har gjort og gør, og sådan noget som klimaflygtninge, når flere af verdens levesteder ødelægges eller forsvinder som følge af denne globale opvarmning. Det gjorde, at jeg fik et behov for at dele min viden med andre og inspirere andre til at ændre vaner samtidig med, at jeg selv gjorde og gør. I håbet om, at det vil sprede ringe i vandet, at andre vil påtage sig samme opgave og vi sammen kan ændre fremtidsudsigterne.

Klimaflygtninge er noget af dét jeg frygter allermest. Hvis vi ikke kan håndtere flygtninge fra Syrien, der flygter for krig – når vi i forvejen er et splittet samfund, hvor halvdelen er enormt fremmedfjendske og vi har kæmpe integrationsproblemer; hvordan i alverden skal vi så håndtere, hvis et helt kontinent som Afrika, pludselig ikke har et sted at bo?

Klimakrisen har ledt så meget frygt med sig for mit vedkommende, og det har sat sig som en klimaangst. Nogle aftener kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg er bange for, at vi i fremtiden får et andet forhold til døden og ikke længere ‘regner med’ at vores kære lever eet helt liv. Men jeg har ikke lyst til at leve et liv, hvor jeg føler jeg skal forberede mine børn på alt det frygtelige der kan og højst sandsynligt kommer til at ske.

Følg med på Instagram

Er der en bæredygtig sag eller dilemma, du er særligt optaget af?

Jeg er meget fokuseret på CO2-udledning, fordi jeg er ekstremt skræmt af tipping points. Når det bliver varmere smelter isen, som egentlig skal reflektere solens stråler tilbage ud i rummet, og dermed også dens varme. I takt med, at der er mindre is til at reflektere, bliver der varmere, og det bliver ligesom en selvforstærkende effekt.

Jeg er også bange for lagre af metangas under permafrosten, der bliver frigivet hvis isen smelter, for det er en udledning vi ikke kan gøre noget ved, som også vil bidrage til den globale opvarmning. Og de her selvforstærkende mekanismer ved vi ikke hvornår rammer, men når/hvis de gør, er det for sent at gøre noget. Derfor er det også mit vigtigste budskab, at vi skal reducere vores udledning. Jeg er ikke så fokuseret på det private forbrug, selvom jeg føler det er dér jeg bedst kan inspirere til ændrede vaner; det jeg føler er vigtigst er, at verdens beslutningstagere tager midler i brug, som simpelthen gør det mere attraktivt at producere miljøvenligt end ikke at gøre. Altså noget i stil med at beskatte CO2 højt, så det simpelthen bliver det billigere alternativ på markedet at producere og købe miljøvenligt.

Har du nogen grønne inspirationsforbilleder, der gør, at du får lyst til at leve mere klimabevidst?

Jeg har ikke bestemte forbilleder, men jeg er meget på Instagram og bliver inspireret af rigtig mange forskellige, der gør små ting hver især på forskellige områder. Forskellige konti inspirerer mig på områder, hvor jeg ikke selv har det største fokus; som @bedremode, der ved en helt masse om bæredygtig mode.

Den, jeg inspireres allermest af, er nok min studiemakker Majken Bilslev, der i sidste uge holdt foredrag på Christiansborg om netop en CO2-skat,  hvor pengene ikke ryger i statskassen men tilbage til forbrugerne. Majken og jeg læser kandidat sammen og står med samme frygt. Hun er bare enormt handlekraftig og har startet den danske afdeling af CCL (Citizen’s Climate Lobby) og har kæmpet sig til taletid. Hun er mega sej, men hun får mig ikke lyst til at leve mere klimavenligt men til at gøre endnu mere for at råbe op.

Læs også: Ny serie: Syv bæredygtige forbilleder fortæller om deres grønne vendepunkt.

Har du nogen grønne politiske forbilleder herhjemme eller i udlandet, som du ser særligt op til? 

Generelt synes jeg Frankrig går langt foran, og deres præsident har også foreslået at lægge en skat på CO2. Det er mega modigt, og præcis dét verden har behov for. Jeg ved ærligt talt ikke herhjemme –  Ida Aukens holdning lader til at stemme overens med min, men jeg synes ikke, der er nogle politikere i Danmark, der er handlekraftige eller modige nok til at gøre dét, der skal gøres.

Alting handler jo om stemmer – og selvom vi allesammen taler om bæredygtighed, så har jeg også en fornemmelse af, at vi allesammen ikke har lyst til at betale flere afgifter. Vi er afgiftsforskrækkede, fordi der er så mange af dem. Så hvis en politiker stiller sig op og siger, at vi skal betale én afgift på CO2, så er jeg i i tvivl om, hvorvidt folk vil stemme på ham/hende. Så langt er vi vist ikke endnu, men jeg håber vi når dertil snart. Tiden rinder ud.

Jeg forstår udmærket, at det er svært for politikkerne at gå den vej og de allesammen taler om investering i teknologisk udvikling – det er derfor jeg siger det er modigt at foreslå en skat på CO2. Men det får mig af og til at miste modet, tilliden og håbet, uanset hvor umotiverende det er at sige sådan. 

På hvilket punkt har du ændret dig mest i forhold til at leve mere bæredygtigt?

Jeg køber mindre, mere genbrug, affaldssorterer alt mit affald og spiser nærmest ikke kød længere. Det er fire indsatsområder, hvor jeg fuldstændig har skulle omtænke min livsstil.

Jeg er vokset op med en idé om, at man køber dét, man har råd til, og ikke det man har brug for. Mine forældre har haft et voldsomt forbrug, (jeg bebrejder dem ikke, for de har ikke været bedre oplyste), og især et voldsomt madspild. Vi har også altid rejst til Gran Canaria 3 gange om året. På en eller anden måde skulle jeg opdrage mig selv på ny, finde helt nye værdier frem, og det er sgu svært.

Èn af mine bedste hjælpemidler har været at gå ud i naturen, opleve den på alle årstiderne og forelske mig i dens mange sider. Det er måske klassisk, kliché, whatever, men det er ikke løgn; what we love, we take care of. På den måde føler jeg ofte, at naturen har været med til at opdrage mig til at leve på en ny måde, og derfor bruger jeg også meget energi på at dele naturen med mine følgere.

Hvad tænker du om fremtiden ift. den klimasituation, vi står i nu?

At vi skal gøre noget, og at vi ikke er klar over hvor alvorligt det er, hvis vi ikke gør.

Af og til tror jeg ikke på det, og så bliver jeg igen så klimaangst, at jeg er nødt til at finde et håb frem igen, og tro på at det vigtigste vi kan gøre er at inspirere hinanden til at blive klogere og gøre det bedre. Jeg er klar over, at mange vil opfatte mit fokus på de ydre ekstremer som netop ekstremisme.

Jeg skrev et projekt på min kandidat, hvor jeg faldt over en dygtig amerikansk miljøøkonom, Frank Ackerman, der har sagt:

Hvad er risikoen for terror?

Hvad er risikoen for, at dit hus brænder ned?

Den er mindre end risikoen for at indlandsisen på Grønland smelter.

Imens vi har indrettet alle verdens lufthavne med voldsomme securitysystemer – imens vi allesammen har en brandsforsikring – så er der tilsyneladende ikke nogen, der har lyst til at forsikre sig imod klimaforandringer.

 Jeg har det ikke godt med den fremtid, der venter, men det eneste jeg kan gøre er at prøve at ændre den, velvidende, at jeg ikke kan gøre det alene, men med håbet om, at mange andre har det ligesom mig, og at vi sammen kan ændre den.

Vil du høre mere til Sus? Følg hende på Instagram eller på hendes blog.

Læs også: Sådan startede mit eget grønne vendepunkt

Læs også: Hvorfor jeg er blevet den irriterende type, der bliver ved med at råbe ‘klima’

One thought on “Mit grønne vendepunkt: Susan Mogensen (Susliving)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s