Rejsebranchen er i knæ – og jeg må kontroversielt erkende, at jeg ikke begræder denne udvikling – tværtimod

Corona-krisen giver anledning til en del tanker herhjemme. Personligt er jeg ikke så bange for antallet af døde, jeg tror og håber på, at vi med nuværende lock-down når at afværge det værste.

Jeg er mere optaget af det samfundsøkonomiske – hvad sker der med verden efter, og hvilken verden, er det vi kommer til at skulle starte op fra. Starter vi der hvor vi slap med fuld fart frem – eller starter vi fra et andet, mere velovervejet udgangspunkt?

”Verden er på speed, og det er ikke kun, fordi jeg er gammel. Nogen bliver nødt til at kræve, at farten sættes ned,” skriver Kaspar Colling bl.a. i en denne kommentar på Berlingske om masseturismens skadelige konsekvenser, hvorfor det bør begrænses, og hvorfor masseturismen i høj grad forringer byer og lande. Og jeg er rørende enig i hans kloge ord.

”Globaliseringens masseturisme forandrer ikke bare virkeligheden, den destruerer den, og spytter den ud som klicheer og pastiche. Den forvandler århundrede gamle mure til tynde papplader og spektakulære solnedgange til kunstfærdigt malede bagstykker. Det handler ikke specielt om Italien, men om os alle. Italienerne spiller italienere, franskmændene spiller franskmænd, og vi danskere spiller danskere i bedagede og åndsvage historier om os selv.

Turisme giver kun mening, hvis der er noget at opleve – noget ægte. Og det er måske det skadeligste ved globaliseringen og »den globale landsby«, som det så irriterende hedder: at den ensarter alt,” skriver han bl.a.

Rejsebranchen er i knæ, flyselskaberne bløder (SAS sendte 10.000 medarbejdere midlertidigt hjem for et par dage siden) , og jeg må, måske kontroversielt, erkende, at jeg ikke begræder denne udvikling – tværtimod. Jeg begræder, at folk mister deres job og gå en uvis fremtid i møde, selvfølgelig. Men det gør de også i kul-industrien i USA. Og det retfærdiggør ikke, at vi bliver ved med at heppe på kul-industrien for at enkelte kan beholde et job, der ikke har en fremtid i en verden, som har et massivt behov for en grøn omstilling på rekordtid, hvis vi skal nå at afværge de værste konsekvenser.

Lad mig slå fast fra start: Jeg ønsker ikke en verden, hvor vi ikke rejser, bliver klogere på andre kulturer eller får indsigter i andre samfund, der ikke ligner vores eget.

Men jeg ønsker en verden, hvor vi sænker farten, og hvor to udenlandsrejser om året og flere weekendture og arbejdsrejser med fly ikke er normen. Jeg har selv før arbejdet med turisme i et kommunikativt perspektiv, og siden jeg forlod branchen har jeg ikke savnet det et sekund.

Videnskaben har i årevis skreget på, at vi alle bør flyve mindre, og politikerne har i lige så langt tid diskuteret fly/brændstofs-afgifter i hvad der føles som en uendelighed (en simpel afgift) uden at have formået at komme med en lovgivning om det. Og så sker der pludselig det karma-agtige, at naturen – i hvert fald i nogle uger – selv ordner det på ved at søsætte en virus, som nu er i gang med at smitte folk på hele planeten – bl.a. ved hjælp af masseturisme. Og lukker for størstedelen af alt flytrafik.

Lad os dog bruge denne anledning til at stoppe op. Hvad vil der ske, hvis vi efter krisen besluttede, at vi først må flyve til billige priser, når flybranchen kommer med en progressiv plan for, hvornår de kan flyve bæredygtigt? Hvilket flyselskab ønsker ikke at komme først på markedet?

Følg med på Instagram

Eller at regeringen kommer med konkrete anbefalinger til, at alle danskere minimerer deres flyrejser til udenlandske destinationer til en gang om året? Eller en gang hvert andet år? Hvad ved jeg: Bare at de rent faktisk forholder sig til problemet.

Masseturisme har i årevis været et massivt problem. Hvem gider at tage til Barcelona, Paris, Amsterdam og New York i en sommerferie og stå i kø i timevis sammen med tusindvis af andre til Louvre, Eiffeltårnet eller The Met? Jeg gør ikke.

Der er langt fra Hemingway’s nostalgiske og stemningsfyldte A Movable Feast (Der er ingen ende på Paris), hvor han fortæller om livet og dagligdagen i det autentiske Paris i de brølende 20’ere. Jeg genlæste den for et års tid siden og fik sådan lyst til at tage til Paris – for derefter at komme i tanke om, at sådan er Paris jo overhovedet ikke i dag. I dag er Paris tætbefolkede, turistfyldte gader – masseturismen har indtaget byen som mange andre destinationer.

Less is more gælder også i rejsebranchen. Lad os i fremtiden rejse mindre, men bedre – med flyselskaber, som har taget stilling.

Læs Kaspar Collings kommentar her

Læs også: THIS CAN BE OUT FINEST HOUR

Læs også: EFTERLYSNING: HVORNÅR GÅR MYNDIGHEDERNE I LIGESÅ HØJ ALARMBEREDSKAB OVERFOR KLIMAKRISEN SOM VED CORONAVIRUSSEN?

Har du også læst

Leave a Reply