Ting, jeg ikke rigtig forstår #1

I denne her uge har jeg undret mig over:

  • 10- og 20- års jubilæer på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal man fejre, at man ikke har rykket sig i 20 år?
  • Liberal Alliance og deres entydige fokus på vækst. Hvis vi var i 00’erne måske, men ikke som politisk fænomen i 2020.
  • Mit verdensbillede af USA, som krakelerer dag for dag. ”USA er familiens patriark, som er begyndt at opføre sig mærkeligt, og vi kan ikke helt finde ud af, om det er demens, Parkinson eller noget helt tredje, han fejler,” som økonomiprofessor Adam Tooze forleden sagde til Zetland.
  • Donald Trumps hår. Selv efter fire år er jeg stadig fascineret over formen.
  • Influencere med hundretusindvis af følgere og intet på hjerte
  • Profiler med masser på hjerter og ingen følgere
  • Netflix-bashing. Som om Netflix og HBO er fordummende tidsfordriv til stakler uden indhold i livet. ”Èr du også træt af at bruge torsdag aften på slik og se Netflix,” stod der (ikke ordret) på forsiden af et dameblad forleden, og der må jeg bare sige: NEJ. Det er jeg ikke, overhovedet. Succession, The Handmaids Tale, After Life, Normal People (DR3) det er slet og ret godt, tankevækkende tv.
  • Folk, der kun kan argumentere MED VERSALER og UDRÅBSTEGN!!! for at få en pointe igennem på sociale medier. Jo flere udråbstegn man bruger, jo mindre credit giver jeg argumentet.
  • Voksne mennesker, der kigger på deres mobil, mens de går. (?) Uskreven regel nummer 1: Man går, man kigger hinanden i øjnene, man hilser.
  • Irriterende, fordummende citater fra vores folkevalgte politikere på Christiansborg.

Hvad har du undret dig over i ugens løb?

Følg med på Instagram

Læs også: Kan man både være dybt samfundsindigneret og stadig have et ønske om at få ting til at gro?

Læs også: Gør en grøn forskel med dit køb

Har du også læst

6 kommentarer

  1. Jeg undrer mig over, at du ikke tror man har rykket sig, selvom man har arbejdet det samme sted i 10-20 år Arbejdet kan jo godt være udviklende, og væsentligt anderledes end da man startede. Eller også har man udviklet sig på andre livsområder. Og hvorfor overhovedet rykke sig? Jeg kan godt undre mig over den gennemsyrende tankegang blandt mange, som handler om konstant udvikling, for ellers afvikler man sig selv. Den er jeg ikke enig i.
    God weekend

    1. Jeg er helt enig med de to andre kommentarer. Jeg arbejder hos Novo, og der er det helt åbent og accepteret, at man skifter job indenfor virksomheden. Og det i en grad, at jeg på knap 4 år har haft 3 forskellige chefer, og nu kun har 3 af de samme kolleger som da jeg startede. De fleste er blevet i organisationen og udvikler sig efter eget ønske. Jeg har faktisk for første gang i mit liv lyst til at blive det samme sted i længere tid. Det giver noget kontinuitet, som jeg synes dele af vores arbejdsmarked mangler i den konstante jagt på udvikling og realiseren sig selv.

      Ellers er jeg enig i dine betragtninger

      1. Det var måske også lidt karrikeret skrevet af mig. Der er jo selvfølgelig forskel og jeg vil ikke udelukke at jeg selv kunne blive samme sted i 10 år. Min pointe var, at bekvemmelighed og høj løn ikke skal være en barriere for at turde at kaste sig ud i noget nyt, hvis det er det, man har lyst til.

  2. Den står også helt for egen regning, og jeg er selvfølgelig klar over, at man kan rykke sig i samme job med et utal af titler, ansvarsområder osv. Jeg synes ikke, man skal rykke sig, bare for udviklingens skyld, men fordi der er et behov for at snuse til noget andet. Og det manglende behov for at træde ud af en tryg bobbel kan (nogen gange) undre mig. Men ellers er vi enige – man skal ikke rykke sig for udviklingens skyld. Kun for sig egen.

  3. Jeg tænker på, måske hænger det sammen med at den nutidige klimabevægelse er meget præget af en karrierekultur, der har spredt sig fra neoliberalismen hele vejen over det politiske spektrum.
    Klimakamp er forbeholdt de professionelle.
    Og for ægte professionelle er jobskifte er en ‘hellig pligt’
    Jeg har hørt flere steder, at unge klimaaktivister ikke har den store interesse i kontakt med økologisk interesserede fra ‘vores’ generation (jeg er årgang ’54) – hvor græsrodsaspektet var meget mere fremtrædende …
    Har selv oplevet det et par gange, det giver sig nogle gange ret komiske udslag …

Leave a Reply