For de fleste er han komiker, men for mig er han lidt af en klimahelt

En slags fødselsdagshilsen

Kære Frank Hvam.

Tillykke med de 50 år i morgen.

Jeg har altid syntes, du var sjov. Sådan helt oprigtigt grundsjov. Som født i midt 80’erne var jeg for ung til at kunne forstå Mandril-figurerne i slutningen af 90’erne, Langt Fra Las Vegas fangede mig heller ikke, men så kom Klovn i midten af 00’erne, som jeg, ligesom resten af Danmark, elskede at følge med i. Senere kom filmene, ligesom jeg har set et par af dine oneman-shows, hvor jeg husker øjeblikke, hvor jeg decideret fik ondt i maven af grin. Der er noget ved din underspillede, jyske lune og selvironi, som jeg virkelig godt kan lide ved dig.

I lang tid kategoriserede jeg dig udelukkende som ham den sjove, meget kendte komiker. Du var ufarlig og folkelig.

Men så i slutningen af 2018 læste jeg et virkeligt interessant interview med dig. Det var i Zetland, og det handlede om klimakrisen og afmagt, og det var meget lidt sjovt. Til gengæld var det alvorligt.

”Jeg er vred. Afmagtsvred. Det var i en kano på Gudenået, at Frank Hvam blev ramt af klimarædsel for første gang,” hed artiklen. Og du beskrev i artiklen en frustration over manglende handling fra politikernes side. En følelse, jeg selv gik rundt med og i endnu højere grad har den dag i dag.

”Jeg tror, at vi kan nå til et punkt, hvor de enkelte menneskers idealisme ikke rækker længere, og hvor vi ikke kommer videre, medmindre der kommer lovgivning oven på idealismen,” sagde du bl.a.

“Nu har vi fået chancen for at gøre noget, der er meningsfuldt, og som kan gøre os stolte: redde klimaet og stoppe den globale opvarmning,” Sådan et projekt rummer en slags kærlighed,” udtalte du, næsten poetisk.

Og straks kategoriserede jeg ikke længere dig i min mentale bunke som en sjov, ufarlig, meget kendt komiker. Ironien var væk. I stedet kom du over i bunken af interessante kendte personer med holdninger og kant.

Der forblev du så lidt, indtil jeg stødte på dig igen – denne gang på Facebook et halvt års tid senere. Det var i maj 2019 en uges tid op til Europa-Parlamentsvalget, hvor du med en blanding af humor og alvor opfordrede vælgerne til at stemme til europaparlamentsvalget gennem en Facebook-video , der lynhurtigt gik viralt.

”Hvis du virkelig bekymrer dig for klimaet, så skal du stemme til Europa-Parlamentsvalget. Det er dér de store beslutninger bliver truffet,” sagde du bl.a. og drejede det derefter over i en sjov retning. Videoen er i dag blevet vist omkring 2 mio. gange.

Jeg ved godt, at en Facebook-video lavet og betalt af eget initiativ ikke er gør dig til nogen ny Greta Thunberg, men mindre kan også gøre det. Du havde åbenlyst noget på hjerte, du ville rykke noget, og du nåede ud til nye målgrupper med et klart budskab, som de politiske partier aldrig ville kunne nå med samme effekt, lige meget hvor mange kampagnekroner de spyttede i kassen. Du brugte din popularitet og enorme platform på et vigtigt budskab. Noget alt for få i din branche gør, hvis du spørger mig. Det er så nemt ikke at tage stilling. Din ven Casper Christensen gør det også forrygende med fokus på vegetarisk kost, men ellers synes jeg der er langt imellem komikere med (offentlige) holdninger.

Pakket ind i humor, men med masser af substans

Så selvfølgelig var det dig, jeg havde i tankerne, da vi skulle finde et folkeligt indslag til Klimafolkemødet, som jeg arbejder for nu. Indimellem debatter om grønne afgifter, flyrejser og regeringens klimapartnerskaber skulle vi have noget sjovt, noget meningsfuldt, noget opmuntrende, og derfor kontaktede jeg dig gennem mail ad omveje, og hørte ikke fra dig, trods gentagende forsøg.

Men så efter halvanden måned var der hul igennem. Du takkede ja og spurgte til, hvad vi havde tænkt os, du skulle bidrage med.

En klimatale! sagde jeg. ”Du bestemmer selv, hvad den skal indeholde. Resten er op til dig.”

For det er jo dét, du kan. Når vi andre taler klima, bliver det tit for vredt. For skingert. For politisk.

Men når du taler om klimakrisen, siver det ind hos størstedelen, er mit indtryk. Du pakker det ganske vist ind i humor, men under den jyske dialekt og de indstuderede punchlines er der masser af substans.

Til Klimafolkemødet sagde du bl.a., at det mindste vi kunne gøre, var at bakke vores ungdom op. Og hvis vi ikke kunne det, kunne vi træde til side for dem. Og hvis vi ikke kunne det, kunne vi ligeså godt lægge os ned og dø.

Du sagde også, at vi alle må ofre os for klimaet. Du har f.eks. købt en grim elbil. Det samme har din nabo, en hvid Nissan Leaf, en bil du altid forveksler med hjemmehjælperens bil. Det er sjovt, fordi det er sandt.

Jeg har genset din tale, og det slog mig, at hvis jeg selv læste den op, vil den i 90 procent af tiden være ret alvorligt. Store dele af talen var en kæmpe opfordring til, at politikerne skulle få fingrene ud. Men vi sad alle sammen og grinte, inklusiv de politikere, der var til stede.

”Det var virkelig en god tale,” sagde jeg efterfølgende til dig. ”Den var langt mere politisk, end jeg havde troet,” og du smilede og takkede. Og sagde ikke mere, for hvad skulle du sige? Du havde leveret dit budskab, dit arbejde var gjort.

Det kan godt være, du for langt de fleste er komiker, men for mig er du også lidt af en klimahelt, som bruger din platform – velvalgt – og jeg håber, at dine 50’ere byder på meget mere klima og komik fra din side. Stort tillykke med fødselsdagen.

Læs også: Hvad gør man, hvis man som Alexandria Ocasio-Cortez bliver kaldt ‘en fucking bitch’ af en kollega? Man svarer sådan her:

Læs også: Ting, jeg ikke rigtig forstår #2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s