Sig hej til UtålmoDitte

Jeg har simpelthen været nødsaget til at oprette en ny kategori på min blog under navnet UtålmoDitte. Hun kommer stadig mere jævnligt frem, og ser nogenlunde sådan her ud, især når hun læser ting som følgende:

I weekenden udtalte Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde  at målet ”kun kan lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret. Det er ikke svaret i dag, og det er ikke svaret om fem år eller om ti år. Det er ny teknologi, og det er innovation,” lød det fra statsministeren.

Det er utopi for statsministeren at tro, at teknologien vil redde os, og at hun derfor kan undgå at indføre klimaafgifter. Og det er i øvrigt også både arrogant og ikke mindst ansvarsfralæggende at blive ved med at benægte at klimaafgifter, som både Klimarådet og førende eksperter verden over anbefaler, ikke er svaret. Hvis ikke forureneren skal betale, hvem skal så? 

I dag kan man læse i Berlingske, at 69 grønne iværksættere, i en fælles opfordring, advarer om, at de ikke kan løfte ansvaret alene. Der er brug for klimaafgifter, hvis det skal lykkes, lyder budskabet. Der er med andre ord brug for politisk handling.

Mette Frederiksen vil som bekendt gerne være børnenes statsminister, og med alt respekt, så synes jeg faktisk, hun i den grad løber fra sit ansvar. Der er ingen belæg, udover populisme, for ikke at indføre klimaafgifter. Og hvis der er, så hører jeg dem gerne.

Politiken mener det samme. For et par dage siden skrev de følgende i lederen Donald Trump er i det mindste ærlig. Frederiksens klimapolitik smager af vælgerbedrag

“I Danmark har statsminister Mette Frederiksen hele tiden anerkendt, at hun blev valgt på et solidt grønt mandat. Og et folkeligt krav om klimahandling. Derfor var det dybt nedslåede, da hun torsdag gentog det budskab, som er blevet regeringens mantra: Den grønne omstilling må ikke koste en krone. Man afviser også blankt at følge klimaeksperternes anbefaling og indføre en skat på drivhusgasser og dermed lade forureneren betale.” Læs mere.

Følg med på Instagram også

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s