Problemet er ikke Black Friday. Problemet er vores absurd høje forbrug hele året rundt

Forbrugsfesten kan ikke hægtes op på en enkelt day, den kører videre – også efter Black Friday. Og deri består det egentlige problem.

”Jeg har ikke tænkt mig at give Black Friday noget som helst opmærksomhed i år,” sagde jeg forleden til min mand, da vi så en reklame MED VERSALER OG MEGA STORE RABATTER om selv samme dag. Dagen, som jeg de seneste år har protesteret imod, er på trapperne, og jeg bliver allerede træt ved tanken. Dels af de reklamer, som allerede kører om ’Black Friday’, ’Black Week’ og endda ’Black Month’, men også de to synspunkter jeg allerede ved nu kommer til at stå som modsætninger i debatten:

  1. Der er dem, som synes, at Black Friday er en menneskeret for alle de mindrebemidlede, som nu – endelig – har råd til at købe fladskærme og Eva Trio-gryder denne ene dag om året med 20 procent rabat.
  2. Og så er der den lejr, som jeg selv tilhører, som synes, at Black Friday er et forældet og problematisk koncept, som ikke hører hjemme i en klimakrisetid, hvor vores høje forbrug er ved at smadre vores livsgrundlag.

Og hvorfor giver jeg så konceptet opmærksomhed alligevel? Fordi jeg har indset, at det ikke er Black Friday, der er problemet. Det egentlige problem er vores forbrug mellem årenes Black Fridays. Alt det vi køber året rundt. Og her er vi danskere jo tæt på verdensmestre i forbrug.

Organisationen Global Footprint Network står som bekendt bag den årlige ’Earth Overshoot Day’, som er den dag på et året hvor det beregnes, hvornår jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, der er til rådighed det pågældende år. I år lå den dag den 22. august globalt. Hvis danskerne repræsenterede hele verden vil den dag ligge allerede i marts, og det giver et alarmerende godt billede på, hvor lang vej, der er igen.

Måske er det dét, vi skal fokusere på. Hvordan ændrer vi den kedelige placering? Og ja, selvfølgelig er Black Friday en god anledning til at tage hul på den debat også, men tit synes jeg, at debatten bliver reduceret til at omhandle denne ene dag, og det er ikke retvisende.

Vi står overfor endnu en forbrugsfest – julen

Vi står f.eks. snart over for en anden kæmpe forbrugsfest: Julen: Hjerternes fest, men i den grad også forbrugernes fest. Desværre ser det ikke ud til, at klimahensyn kommer til at spille en speciel stor rolle, når først gaveindkøbene går i gang. Ifølge en helt ny undersøgelse bragt i Berlingske kommer hver dansker i år til at bruge 3.394 kroner på julegaver, og adspurgt om klimahensyn kommer til at påvirke vores julegaveindkøb svarer kun syv procent (7!)  at den i høj grad eller meget høj grad påvirker julegaveindkøb.

Hele 30 procent svarer, at klimahensyn overhovedet ikke påvirker de forestående gaveindkøb. En ret nedslående statistik.

Det lader heller ikke til, at det bliver klimavenlige gaver, der kommer til at ligge under juletræet i år. Tværtimod. ’Ting til hjemmet’, ’tøj og sko’, ’personlig pleje’ og ’legetøj’ er på top fem over, hvad danskerne forventer at give til hinanden i år ifølge YouGov-undersøgelsen, som er lavet for Danske Bank. Alle gaver er i forbrugskategorien, og det gælder også, selvom trøjen er af økologisk bomuld, for man kan som bekendt ikke forbruge sig til bæredygtighed.

Og således kører forbrugsfesten videre. Og den stopper desværre ikke ved Black Friday.

Hvis den dog bare gjorde.

Følg med på Instagram også

Læs også: Der bor en ung klimakyniker i mig, som ikke vil dø

Har du også læst

1 kommentar

  1. Ja, vi er kommet til at skabe en kultur, hvor vi forbruger alt for meget. Vi har jo ikke brug for at have alle de ting, vi har. Lad os skrue ned og i stedet bare være til stede i livet.

Leave a Reply