Om

Hej! Jeg hedder Ditte og står bag ordene her på siden. Jeg startede bloggen i efteråret 2017 ud fra et behov for at dele betragtninger og inspiration om bæredygtig livsstil: Om inspirerende initiativer, personer og virksomheder, som gør en forskel og som fortjener masser af omtale. Om at forbruge med omtanke og om at tage bevidste valg. Og tage stilling ikke mindst. Det synes jeg der, mere end nogensinde, er brug for.

Jeg er selvstændig journalist med fokus på klima og grøn omstilling, og jeg skriver til flere medier om emnet. Bloggen her er mit frirum, hvor jeg deler mere personlige betragtninger ud.

Jeg tror på, at vores valg i hverdagen gør en kæmpe forskel, og derfor er ambitionen med One Green Journal at brede de bæredygtige emner og initiativer længere ud, så flere får lyst til at gøre en forskel i hverdagen.

Jeg håber, I har lyst til at følge med! Jeg er også på Instagram

For samarbejde, tiltag eller nye initiativer/lanceringer, du synes, jeg burde kende til, så skriv endelig en mail på: kontakt@dittehedegaard.com