Tekster og hverdagsbetragtninger om klima og grøn omstilling
Hun stikker sit grimme ansigt frem, når hun ser det politiske teater på Christiansborg gå i selvsving over mink, redegørelser, undersøgelseskommissioner og en higen efter magt for åben skærm, og når hun indser, at hendes håb og tro på, at 2020 var året, hvor Christiansborg skulle fokusere på klima og grøn omstilling, var en utopi
Jeg bruger som oftest penge, på samme måde som jeg stemmer på politikere. Hos de progressive, de fremsynede og hos dem, der tør gå forrest.
Der var engang, hvor jeg syntes, at dem der råbte op om klima konstant var lettere irriterende og havde det med at ødelægge den gode stemning.
Det begyndte under Coronakrisens spæde start. Tidspunktet i midten af marts, som jeg allerede lykkeligt har glemt, hvordan var. Den tid, hvor vi alle sammen blev bedt om at isolere os i hjemmet, hvor alt lukkede ned, og hvor de kulturelle tilbud var ikke-tilgængelige.
Der er mange ting, jeg ikke forstår. Her er et udvalg af dem:
I denne her uge har jeg undret mig over:
Kan man være ægte samfundsindigneret og have en brændende lyst til store samfundsændringer, hvis man samtidig bruger størstedelen af sin fritid pt på at få ting til at gro?
